Praktisk Information

Trylletræning foregår ude i naturen – i og omkring Trylleskoven i Solrød (eller på Køge Ås).
Årstiderne og vejret har betydning for, hvad vi laver, og hvor vi er. Vi træner i al slags vejr – dog ikke når det lyner og tordner. Du skal være iklædt tøj til bevægelse, og have sko på du kan løbe/gå i, og som sidder godt på foden. Klæd dig på efter vejret, men være opmærksom på at du får varmen undervejs.

Medbring en vandflaske, så du kan få en tår at drikke undervejs.
Tag ikke mere med end du selv kan/vil bære med rundt. Vi har en lille trækvogn med rundt, hvor du kan have dine nøgler og mobil liggende som det eneste. Det er på eget ansvar at have værdier i vognen, da vi kan finde på at forlade vognen i kortere tid.
Hvis du selv skal medbringe en træningsmåtte/liggeunderlag, vil det fremgå af holdbeskrivelsen. 

Meld afbud, hvis du er forhindret, er syg eller frarådes af læge eller andre behandlere at træne den dag. Informer mig om det inden træningen, hvis du f.eks. har mere ondt i knæet end du plejer, har været syg nogle dage og derfor ikke har så meget energi, har hovedpine eller på anden måde ikke er helt på toppen.
Du er dækket af din egen fritids-ulykkesforsikring under træningen.

Du skal være forberedt på, at Trylleskoven er et offentligt område, og at vi ind i mellem møder andre, der også benytter skoven.
Der findes et offentligt toilet ved naturlegepladsen.

Find vej: Indgangen til skoven i Solrød ligger på Karlstrup Strandvej ved Mosevænge. Der er en stor p-plads med fri parkering. Bus nr. 121 stopper ca. 500m fra indgangen til skoven.

Køge: Vi mødes på P-pladsen ved Salbyvej.

Træn i naturen

Tilmelding og betaling

Du melder dig til for en periode af 6-12 uger.

Periodens varighed fremgår under holdbeskrivelsen, hvor prisen også fremgår.

Vi træner ikke i skolernes ferier.

Ved sygdom eller fravær af anden grund refunderes pengene ikke.