Trille Tryl

Trylletræning

Trille Tryl er et efterfødselshold for nybagte mødre, som foregår ude i naturen sammen med andre. Det er sjov og inspirerende træning, hvor Trylleskoven og stranden er vores træningslegeplads. Vi bruger naturen aktivt, og bevæger os rundt i området, med barnevogne, og laver øvelser forskellige steder i terrænet.

Der er fokus på at komme i form, få styrket hele kroppen og få genvundet energien. Specifik træning af bækkenbund, mave, ryg, ben og baller er en fast del af programmet.
Der vil være par-øvelser, stafetter og vi dyster mod hinanden, ligesom vi ind i mellem har børnene med i øvelserne. Vi slutter ofte af ved strandbredden med udspænding, små naturbaserede mentale øvelser eller en hyggelig aktivitet med børnene.

Træningen bygges roligt op og tilpasses, så alle kan være med. Der er mulighed for fysioterapeutisk råd og vejledning på dette hold.

Du er i centrum, når vi træner – men det er altid på din babys premisser. Indstil dig på, at du nogle gange må tage en ammepause, trøste din baby eller trille en tur.

Naturen stimulerer både dig og din baby, og du vil opleve at få mere energi og overskud i hverdagen. Medbring gerne et tæppe, som din baby kan ligge på, mens du er aktiv. Det er god sansestimulering for dit barn at være i naturen.

Du kan tilmelde dig alene eller sammen med andre, men du skal have lyst til at indgå i fællesskabet på holdet under træningen.

Du kan typisk starte på holdet 6-8 uger efter fødslen, men du skal have en fornemmelse af din bækkenbund. Tal evt. med din læge om, hvornår du er klar. Eller kontakt mig.

Tilmeld dig nu...

Tilmeld

dig nu

Praktisk